Pædagogisk værdigrundlag

Pædagogikken er tilpasset børnenes udviklingstrin

Grundlaget for pædagogikken er udformet af Rudolf Steiner i forbindelse med hans ledelse af Waldorfskolen i
Stuttgart fra 1919.

Eleverne fremstiller selv deres lærebøger ud fra den levende undervisning, som på den ene side følger en undervisningsplan,
og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse og det enkelte barns behov.

Men pædagogikken er videreudviklet, så den passer til vores tid. Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen.
Derfor bruges ingen standardiserede lærebogssystemer.

Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskab om, og kan indleve sig i det, som de
udfra deres aldersmæssige udvikling har behov for.

Ingen karakterer - men vidnesbyrd i stedet

Undervisningsplanen er indrettet efter barnets og den unges udvikling, og der gives ingen karakterer, ligesom der
heller ikke afholdes eksamen. For hvad siger resultatet af en tilfældig eksamensdag, mod tusinder af
skoledage om en elevs flid, evner og muligheder?

I stedet lægger vi vægt på en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. Indenfor de første 3 år tilbydes
forældrene et til to besøg af klasselæreren, og her bruges en aften til at tale om barnet. Dertil kommer
forældremøder og en konsultation en gange årligt.

I 1.kl, 3.kl., 5.kl., 7.kl. og 8 kl. får eleven et omfattende vidnesbyrd, som er en udtalelse, der beskriver
elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt.

Efter 12. klasse, er vidnesbyrdet særligt fyldigt, og vil kunne anvendes af eleverne i forbindelse med ansøgning
om arbejde, elevplads eller videregående uddannelse.

Elevernes egne lærebøger

Eleverne skriver og illustrerer deres egne lærebøger. Ud over romaner, digtsamlinger, ordbøger og lignende,
som indgår i undervisningen, og de bøger eller hæfter eleverne selv skriver og illustrerer til hvert fag, har de
ingen lærebøger.

Eleverne i de små klasser lærer ved at efterligne. Derfor skriver og tegner de af efter tavlen.De større elever
resumerer det de har lært, og skriver eller tegner det selv ind i arbejdshæftet. På den måde får alle deres helt
egen lærebog, som med ord og illustrationer rummer essensen af det, de har lært.
Således får eleverne et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres faglige viden, og det er i sig selv
en vigtig kvalitet.

Samtidig opøver de gennem arbejdet med hæftet en arbejdsmetode, -disciplin eller -stil som kommer dem til
nytte senere i livet: De lærer at lytte aktivt og at holde fast ved sammenhængen og de vigtige enkeltinformationer,
og de lærer selvstændigt at formidle et stort og svært stof.

Kunst i undervisningen

Tegning, malning, modellering, musik osv. er integrerede dele af Steinerskolens undervisning. Dette sker
ikke for at gøre eleverne til "kunstnere", men for at levendegøre og intensivere selve undervisningen og
tilegnelsen af stoffet.

Skuespil er velegnede elementer i både dansk, sprog- og historieundervisningen, samtidig med at det styrker
elevernes selvtillid at optræde på en scene for kammerater og forældre.

Tegning styrker iagttagelsen, som er et vigtigt element i botanik, zoologi, geografi osv.

Musik udvikler den sociale fornemmelse, når man sammen skal øve i kor eller orkester.

Det er et ideal for læreren at gøre selve undervisningen kunstnerisk, så den enkelte time kan fremstå som
en helhed.

At vi på Rudolf Steiner Skolen lægger meget vægt på både det kunstnerisk/kreative og det sociale/
mellemmenneskelige, der jo har svære kår i det moderne samfund, betyder derfor ikke, at vi lægger mindre
vægt på naturvidenskabelige fag eller færdigheder som regning, skrivning og læsning - tværtimod!

Et fag som matematik hører til blandt Steinerskolens vigtigste fag. Gennem det fantastiske område af
lovmæssigheder, som matematikken dækker, får eleverne mulighed for at lære at tænke klart - en umådelig
vigtig evne at tilegne sig!

Musik og sang

Hver morgen synger vi morgensang, og fra 1.klasse spiller vi på fløjte. De første skoleår, spilles der på den
pentatone fløjte. Senere kommer sopran fløjter til.

Fra 3. klasse spilles blokfløjte og violin, og fra 5. klasse vælger eleverne det orkesterinstrument, de fremover
vil koncentrere sig om.

Gennem nodelære og beherskelse af et instrument kan eleven senere indtage sin plads i skolens symfoniorkester.